Denne kjole model hedder Fie, og er rigtig god til dig der har timeglas figur. Altså smallere i taljen end over bryst og hofter.
Fie kjolen er nemlig skåret i taljen og har en del vidde i skørtet, der er med til at understrege taljen. Denne kjole model er desuden virkelig velegnet, hvis du er to forskellige størrelser, og breddest over hofterne. For på grund af den ekstra vidde i skørtet, er det muligt at være en størrelse eller to større over hofterne end de øvrige mål – og stadig passe denne kjole.
Jeg laver ofte nye designs, og videreudvikler på Fie kjolen. Men du kan være helt sikker på at grundformen altid er den samme. Derfor kan du trygt bestille en Fie kjole i den str du plejer, og modtager en kjolefacon som du kender. Blot med nye spændende detaljer og i et nyt og anderledes print.