Upcycle sykursus weekend
Så skal vi lege med tekstiler – det bliver uformelt, sjovt, udfordrende og frit.
Vil du lave bukser til nederdel, skjorter til kjoler, broderier til punge, duge til hatte, skindjakker til tasker?
Vi sætter projektet igang helt fra første arbejdstegning, og afslutter med sidste sting. På den måde får du forhåbentlig mod på og lyst til flere upycle-projekter i fremtiden, og får et bedre udgangspunkt for at lykkes med dit projekt.
Tekstiler der allerede har haft ét liv, og som du måske har købt billigt, er virkelig gode for fantasien. De nærmest indbyder til leg med saks og symaskine.
Medbring dit projekt, din symaskine og lidt gåpåmod. Alt det andet skal jeg nok stille til rådighed – kaffe/the, lidt sødt/sundt, nåle, sakse og andet dims. Skulle du mangle noget bånd eller andet, har jeg helt sikkert noget på lager. Jeg er uddannet beklædningsformgiver, og jeg elsker at undervise på alle niveauer. På dette weekend kursus kan du kaste dig ud i noget du ellers ikke plejer, jeg skal nok støtte og guide.
Glæd dig til en weekend med kreativiteten på fri fod, regler sat en smule på pause, og hvor øjnene udfordres til at se mønstre, farver og strukturer på helt nye måder.